Frequently asked questions

Får jeg dryppet mine øjne?

Ja. Langt de fleste patienter får nogle pupil-udvidende øjendråber så øjenlægen bedre kan undersøge øjnene.



Hvor lang tid tager en øjenundersøgelse?

Du skal regne med at afsætte godt 1 time og nogle gange mere.



Må jeg køre bil efter en drypning med pupiludvidende øjendråber?

Nej og Ja! De fleste patienter under 60 år oplever at synet bliver sløret og ved modlys bliver mand blændet. Det er derfor ikke tilrå-deligt at køre bil før pupillerne igen er små. Der går normalt 3-4 timer før pupillerne igen er små. De fleste patienter over 60 år oplever ikke sløring af synet og ved brug af solbriller heller ikke blænding i sollys. I alle tilfælde gælder at hvis du ikke føler dig i stand til at køre bil eller hvis du ikke opfylder færdsels-lovens krav til synsstyrke, - ja så må du lade bilen stå.



Kan jeg blive opereret for grå stær (Cataract) her på klinikken?

Ja vi udfører rutinemæssigt operation for grå stær til stor glæde for vores patienter. Pris og ventetid oplyses ved konsultationen. Bemærk venligst: Vi udfører kun grå stær operation i privat regi og har ingen overenskomst med det offentlige.
Læs mere here



Kan jeg få fjernet min efterstær her på klinikken?

Ja vi udfører rutinemæssigt laser-operation for efterstær til stor glæde for vores patienter. Pris og ventetid oplyses ved konsultationen. Bemærk venligst: Vi udfører kun laser-operation i privat regi og har ingen overens-komst med det offentlige.



Hvorfor løber mine øjne i vand, især når jeg ser TV,
læser bøger og går udenfor i blæsevejr?

Med alderen bliver kvaliteten at tårer dårli-gere og tårerne fordamper hurtigere. Når du ser TV eller læser bøger nedsættes blink-frekvensen fra de normale 12 gange i minuttet til 6 gange i minuttet. Din hornhinde bliver derfor mere tør og da kvaliteten af tårer ikke er optimal kan din krop kun kompensere ved at producere flere tårer. Her kan dine tåreveje ikke følge med og dine øjne løber i vand. Hvis du ikke er i stand til at producere flere tårer vil du opleve en brænden, slimtråde i øjnene om morgenen. Behandling er først og fremmest øjendråber (f.x Systane, oxyal eller celluvisc evt. i kombination med øjensalve til natten). I nogle tilfælde kan øjenlægen foretage gennemskylning at tårevejene for at sikre at afløbet fungerer bedst muligt.



Hvad er nethindeløsning, og hvordan viser det sig?

Det mest almindelige tegn på nethindeløsning (amotio retina) er pludselig forekommende "dansemyg eller haletudser" i synsfeltet, mange lys eller blitz-glimt eller vedvarende /permanent gardin i synsfeltet. Nethindeløsning forekommer mere hyppigt hos nærsynede eller efter slag mod øjet eller hovedet.

Behandling: Såfremt der kun er et lille hul eller rift i nethinden kan øjenlægen ved hjælp af laser "svejse" nethinden fast ved at placere 3 til 5 rækker laserapplikationer rundt om hullet. Herved mindskes risikoen for yderligere nethindeløsning betydeligt. Det anbefales, at øjet holdes i ro 1 til 2 uger efter operationen og at læsning undgås.

Ved større huller eller større nethindeløsninger foregår behandlingen på et hospital, hvor man kan vælge at lægge en cerclage rundt om øjet og en plumpe ved hullet foruden laser eller cryoterapi.



Jeg vil gerne undersøges indenfor en uge. Kan det lade sig gøre?

Som privat patient kan Du normalt få en tid inden for en uge.

Det er muligt at komme som privat-patient på øjenklinikken PROFYLAX fordi det offentlige har ændret reglerne. Det skal pointeres, At man ved at acceptere en vis ventetid, kan søge klinikken som almindelig sygesikringspatient. Det skal også understreges, at man som privat patient på øjenklinikken PROFYLAX ikke forringer almindelige sygesikringspatienters muligheder for at få tider på klinikken.