Denne beskrivelse er ment som en hjælp til dig med at foretage den rigtige beslutning omkring en eventuel laserbehandling for brydningsfejl i øjnene. Laseroperation er en stadig mere oplagt behandlingsmulighed for personer med brydningsfejl, som har gener i forbindelse med brug af briller eller kontaktlinser eller som blot ønsker at være uafhængig af briller eller kontaktlinser. Det er muligt at korrigere nærsynethed op til -8 evt. -10 dioptrier, langsynethed op til +3 dioptrier og bygningsfejl op til 4 dioptrier.

Brydningsfejl

Normal brydning

Et øje har 'normal' brydning, hvis den optiske brydning i hornhinden og linsen svarer til øjets længde. En fjern genstand vil da ses skarpt. Et normalt brydende øje kan godt have nedsat synsevne i forbindelse med øjensygdom.

Nærsynethed

Et nærsynet øje er for langt i forhold til optikken, således at billedet af en fjern genstand dannes foran nethinden og opfattes forstørret og sløret. En genstand nær øjet vil derimod ses skarpt. Et nærsynet øje korrigeres med en spredelinse, som er tyndest på midten.

Langsynethed

Et langsynet øje er for kort i forhold til optikken. Billedet af en fjern genstand når ikke at blive fokuseret på nethinden, og har retning mod et punkt bag denne. Som hos den nærsynede dannes et forstørret og uskarpt billede på nethinden. Jo tættere en genstand kommer til øjet, jo mere sløret ses den. Langsynethed korrigeres med en samlelinse, som er tykkest på midten.

Bygningsfejl

Ved bygningsfejl har hornhinden forskellig brydning i forskellige planer på samme måde som en bold, der er trykket sammen fra siden. Bygningsfejl kan være kombineret med både nær- og langsynethed. Et punkt afbildes som en sløret streg med forskellig orientering afhængigt af betragtningsafstanden.

Hvad er gammelsyn?

Når yngre kan se skarpt både på afstand og tæt på, skyldes det, at øjets linse er blød og kan ændre form. Ved læsning krummes linsen og bliver tykkere (akkommodation). Med alderen bliver linsen mere stiv, så bogen skal holdes længere væk. Fra 45 - 50 års alderen er det nødvendig at bruge læsebriller. Både normal-, nær- og langsynede. Denne tilstand kan selvsagt ikke korrigeres med laserbehandling, hvorfor brug af en læsebrille stadig bliver nødvendig efter 45 - 50 års alderen.

Optiske fejl af højere orden

De ovennævnte brydningsfejl kan alle korrigeres med briller og kaldes optiske fejl af lav orden. Her-udover findes talrige mindre optiske fejl af såkaldt højere orden. De vigtigste af disse er koma og åbningsfejl. Alle optiske fejl tiltager, når pupillen udvides. For eksempel kan øjets nærsynethed tiltage med 20 %, når man går fra dagslys til dæmpet lys.

Koma er et optisk fænomen, som optræder, hvis linserne i et optisk system - som det er tilfældet i øjet - er forskudt i forhold til hinanden. Et lyspunkt ses med en diset omkreds og med en lille hale, som kan ligne lyssporet fra en komet. Fænomenet ses lettest i mørke med stor pupil, f.eks. på en stjernehimmel.

Åbningsfejl

Åbningsfejl forekommer, hvis der er forskellig brydning i centrum og periferien af en linse eller et linsesystem. I det normale øje tiltager brydningen mod periferien, hvilket forklarer, at det normalt brydende øje er lidt nærsynet i dæmpet lys.

Almindelig PRK/LASEK

Ved almindelig laserbehandling måler man øjets brydningsfejl, ved at man lader patienten se på en synstavle og ser hvilken brillestyrke, der giver det bedste syn. Man laserbehandler siden efter denne subjektivt målte brillestyrke.

Supersyn, hvad er det?

Supersyn er synsevnen i et øje, som er korrigeret for alle optiske fejl, altså en synsevne bedre end den normale. De optiske fejl er normalt mindst udtalte i dagslys, hvor pupillens diameter er ca. 3 mm og størst i dæmpet lys, hvor pupillen er 5 - 7 mm. Mens bløde kontaktlinser kun kan korrigere ren nær- og langsynethed og briller tillige bygningsfejl, men kun ved én pupilstørrelse, muliggør den nyeste laserteknik teoretisk korrektion af alle brydningsfejl ved alle pupilstørrelser. I det normale øje er synsstyrken størst med lille pupil og mindre med stor pupil, men i et perfekt korrigeret øje tiltager synsstyrken med pupildiameteren, og kan i visse tilfælde teoretisk næsten fordobles ved stor pupil. Hvor meget synsevnen kan forbedres, afhænger af det givne øjes optiske fejl af højere orden. Forudsætningen for at opnå supersyn er, at man kan måle alle øjets optiske fejl, at man kan overføre disse data til laseren, og at denne herefter kan udføre en nøjagtig afslibning af hornhinden. Ved behandling med henblik på supersyn forudsættes dels et måleapparatur kaldet Zyoptix, dels et moderne laserapparat. Zyoptix består af en laserscanner (Orbscan II) og et aberrometer (Zywave). Supersynsbehandling er endnu kun mulig ved grader af nærsynethed op til -6.

Zyoptix-systemet giver patienten mulighed, for at få unik skræddersyet behandling af øjets brydningsfejl. Zyoptix-systemet har muligheden, for at give flere patienter fuldt syn eller "mere end almindeligt" fuldt syn uden brug af briller. Zyoptix-systemet har mulighed, for at give flere patienter en højere synskvalitet. Zyoptix-systemet har mulighed, for at forbedre patienters syn under lav kontrast forhold, f.eks nattesynet. Zyoptix-systemet har mulighed, at formindske frekvensen af komplikationer som nat-blænding, haloer og tab af bedste korrigerede syn.

Orbscan II

Laserscanneren, Orbscan II, analyserer uregelmæssigheder i hornhindens forflade og bagflade samt variationer i hornhindetykkelsen.

Zywave

Abberrometeret, Zywave, måler øjets samlede optiske fejl med udvidet pupil i ca. 90 punkter og angiver afvigelsen i forhold til et perfekt optisk system. Datamængden fra de to apparaters computere samordnes i et behandlingsprogram, som digitalt overføres til excimerlaserens computer.

Abberrationsmålingerne fra Zywave-apparatet bruges sammen med hornhindemålingerne fra Orbscan- apparatet af computeren, til at beregne en unik behandlingsprofil for det pågældende øje.

Billedet her viser til venstre, hvordan et normalt seende øje med højere ordens abberationer opfatter lyspunkt, og til højre et øje behandlet med Zyoptiz- eller Supersynsmetoden vil opfatte det samme punkt af lys.

Excimer laseren

Excimerlaseren er et system, der producerer et intenst ultraviolet lys gennem elektrisk stimulation af en gas bestående af argon og fluor. Den elektriske spænding får argon- og fluor-atomerne til at binde sig sammen i et molekyle. Når molekylet straks efter spaltes, frigøres der lys med en bølgelængde på 193 manometer. Når en intens stråle af dette laserlys rammer hornhinden, spaltes molekylerne i et lag på få my ( en tusindedel milimeter) af hornhindens tykkelse.

Vores laser: Technolas 217Z

Selve laseren er den seneste version af Technolas Keracor 217Z. Alle funktioner er computerstyrede. Under behandlingen sørger en såkaldt eye-tracker for, at laseren følger øjets mikro-skopiske bevægelser, så alle skud rammer det planlagte punkt på hornhinden. Under behandlingen korrigeres først de grove brydningsfejl af lavere orden ,f.eks. nærsynethed og bygnings-fejl med en 2 mm "flying spot", hvorefter de optiske fejl af højere orden korrigeres med en 1 mm "flying spot". Computeren styrer antallet af laserskud, behandlingsmønstret og det behandlede areal på patientens hornhinde, afhængigt af den ønskede ændring i øjets brydning.

PRK

Ved PRK-behandling "sliber" man med laser direkte på hornhindens overflade med henblik på at focusere lys direkte på nethinden og derved opnå et skarpt billede uden briller. PRK er den metode man har længst erfaring med, den er meget sikker og er bedst egnet til behandling af lette moderate grader af brydningsfejl.

Man har nu mere end 12 års erfaring med PRK-laserbehandling af nærsynethed, 10 års erfaring med behandling af bygningsfejl og 6 års erfaring med behandling af langsynethed. Resultaterne er blevet bedre og bedre efterhånden som man har forbedret laserapparaterne, udmålingerne inden operationen og efterbehandlingen. Resultaterne er som ved LASIK og LASEK afhængige af hvor stor en brydningsfejl, der skal rettes. Jo mindre brydningsfejlen er, desto bedre er resultaterne. Da man med PRK-behandlingen kan have lidt smerter/ubehag de første par døgn efter behandlingen, og da der ofte kan gå en måned eller mere inden synet er optimalt, har man forsøgt sig med andre behandlingsmetoder.

LASIK

Ved LASIK-behandling sliber man med laseren midt inde i hornhindevæggen, efter først at have spaltet hornhinden med en speciel kniv. Efter behandlingen lægges det øverste lag af hornhinden på plads igen. Ved LASIK-behandling opnås et godt og stabilt syn noget hurtigere end ved PRK- og LASEK-behandling. Resultaterne er ved lette til moderate grader af brydningsfejl som ved PRK- og måske også ved LASEK- behandling. Prisen for den hurtigere normalisering af synet er bl.a. muligheden for komplikationer med det løse låg fra hornhindespaltningen. Lasik-behandling er for tiden den mest udbredte form for laserbehandling af brydningsfejl, men får nu mere og mere konkurrence fra den nyeste og sikreste metode, LASEK-behandling.

Lasik-metoden er når vellykket en hurtig vej til et godt syn uden brug af briller eller kontaktlinser. Men er der komplikationer kan disse være alvorlige.

Lasik-metoden er en mere invasiv kirurgisk procedure end PRK/LASEK-behandling, hvorfor der også er større risiko for kirurgiske komplikationer. Ved Lasik-metoden kan der selv hos øvede kirurger opstå problemer med spaltningen af hornhinden eller med den efterfølgende opheling. Der kan under spaltningen komme hul i låget eller ind i øjet med mulige alvorlige følger. Der er større risiko for, at en sjælden infektion kan sprede sig i øjet. Selve laserbehandlingen foregår dybere i hornhinden, og chokbølgerne fra laseren kan muligvis beskadige vigtige celler på indersiden af hornhinden.

Under selve spaltningen benytter man en sugekop til at fastholde øjet. Denne kan løsne sig midt i proceduren, hvorefter man må udsætte behandlingen, til hornhinden atter er lægt. Endelig kan de trykændringer sugekoppen fremkalder i øjet fremkalde væskeansamling, blødninger eller rifter i nethinden med efterfølgende nethindeløsning, ligesom der er set blodpropper på nethinden efter Lasik-behandling.

Låget kan ligge skævt, rynke eller der kan vokse celler fra overfladen ind mellem de to lag. Det er herefter kun det inderste lag, der giver hornhinden styrke, mens de ved PRK/LASEK-behandling er hele den resterende hornhindetykkelse, der giver hornhinden styrke, hvorfor man efter Lasik står tilbage med en svagere hornhinde. Låget vil senere hen altid ved hård gniden eller ved et stød mod øjet kunne løsne sig og evt. falde helt af. Af samme grund er det ikke tilladeligt efter Lasik-behandling at dyrke nogen form for kontaktsport uden sikkerhedshjælm/-maske, ligesom f.eks. politiet og frømandskorpset ikke optager personer, der er Lasik-behandlede.

Ved Lasik-metoden har men specielt ved højere grader af nærsynethed ikke mulighed, for at behandle så stort et areal af hornhinden som ved PRK/LASEK-metoden. Dette gør risikoen, for at man, når pupillen bliver stor i mørke, kan opleve blændingsfænomener.

LASEK

En Lasek-behandling er i princippet som en PRK-behandling, bortset fra at man bevarer det yderste cellelag på hornhinden ved at løsne det i et helt stykke og holde det til side unde laserbehandlingen. Efter behandlingen lægges det tilbage og dækker hornhindens overflade. Med LASEK-metoden (LASer Epithelial Keratomileusis), i Sverige kaldet ELSA-metoden, som er den nyeste og mest moderne behandlingsform, ser det ud til, at man opnår det bedste af to verdener, idet man opnår sikkerheden og præcisionen ved PRK-metoden, men også den hurtige opheling og mindre hazedannelse, som man ellers ser ved LASIK-metoden. Derimod undgår man alle de risici der er for komplikationer med det løse låg ved LASIK-behandling. Ved LASEK-metoden løfter man inden laserbehandlingen hele det øverste cellelag ("hud"-laget) fra hornhindens overflade, hvorefter man laserbehandler direkte på hornhindens overflade, som ved PRK-behandling. Efter behandlingen lægger man det øverste cellelag tilbage på den behandlede overflade, så ophelingen sker hurtigere og med endnu mindre ubehag. Komplikationerne er de samme som ved PRK men færre.

Ved almindelige grader af nærsynethed er de endelige resultater (allerede ved 1 og 3 måneders eftersynet) fuldt sammenlignelige mellem LASIK- og LASEK-metoden.

Resultater:

Hvad skal jeg vælge?

Ved lette til moderate grader af brydningsfejl er langtidsresultaterne fuldt sammenlignelige mellem de forskellige behandlingsmetoder. Da de potentielle risici for alvorlige komplikationer er størst ved LASIK-behandling, mener vi prisen ved LASIK er for høj, for blot at opnå et godt syn et par uger hurtigere. Lasik er i dag den hyppigst udførte af de tre metoder, men for Supersyn´s vedkommende ser det ud til ,at PRK/LASEK`s resultater er noget bedre end Lasik´s for de almindelige grader af nærsynethed. Dette virker også umiddelbart logisk, da man ved Supersynsmetoden Zyoptix netop analyserer og retter de mindste skævheder i øjets optik. Dette resultat må nødvendigvis blive mindre optimalt, når man under operationen spalter hornhinden og efter behandlingen med varierende grader af nøjagtighed lægger den på plads igen for oven i købet at opnå armæssigt betinget skrumpning i kanterne af låget. De nye skævheder man herved pådrager øjets optik, er der ikke taget højde for ved analysen og selve operationen. Resultatopgørelserne er dog endnu baserede på relativt få patienter og kort observationstid. Det er vigtigt, at du finder en øjenlæge, der lytter til dine problemer og kan besvare dine spørgsmål om behandlingen. Du skal altid vælge en øjenlæge du har fuld tillid til.

Som det fremgår af ovenstående, er det vores holdning, at PRK/LASEK er den SIKRE laseroperation for brydningsfejl i øjnene.

Hvor meget brydningsfejl kan rettes?

PRK- / LASEK-behandling kan normalt anbefales til personer med:

- Langsynethed: < +4
- Nærsynethed: < -8 (-10)
- Bygningsfejl: < 5 dioptrier

Og hvor brydningen ikke har ændret sig mere end 0,5 dioptri i løbet af de sidste 2 år.
Højere grader af nærsynethed kan behandles såfremt målet er at kunne anvende væsentlig svagere briller.

Hvem bør ikke behandles?

- Endnu ikke færdigudviklet øje (personer under 20 år)
- Ustabil brydningsfejl på øjet
- Kun et øje med godt syn
- Forskellige øjensygdomme
- Keratocomus (hornhinde med konisk form)
- Graviditet eller amning
- Medicin, der influerer på ophelingen, f.eks. kemoterapi
- Tidligere herpesinfektion på hornhinden
- Betydeligt tørre øjne
- Forskellige almenlidelser som f.eks. sukkersyge, lupus, ledegigt, bindevævssygdomme
- Personer med manglende forståelse eller motivation for behandlingen
- Personer med urealistiske forventninger til resultatet af behandlingen

Behandlingsforløbet

Forundersøgelse

Ved forundersøgelsen måles brillestyrken, hornhindens tykkelse og pupillens størrelse i forskellige belysninger. Øjets brydning måles både med og uden udvidet pupil. Desuden undersøges øjnenes linser og nethinder for at udelukke forhold, som kunne tale mod en operation. Selve målingerne af øjets optiske fejl i Zyoptixsystemet (m.h.p. Supersyns-behandling) foretages på laserklinikken og skal foretages mindst et døgn inden laserbehandlingen. Det er vigtigt at fjerne bløde kontaktlinser mindst 2 uger og hårde linser mindst 4 uger før undersøgelsen.

Laseroperationen

Laseroperationen (PRK eller LASEK) foregår i dråbebedøvelse. Hele operationen varer ca. 10 minutter, mens selve laserbehandlingen kun varer et par minutter. Operationen afsluttes med, at der lægges en steril, blød bandagelinse på øjet tillige med en forbindíng, som fjernes næste dag.

Efterbehandling

Efter operationen skal øjet kontrolleres flere gange i løbet af den første uge, indtil hornhindesåret er lægt, og bandagelinsen kan fjernes. Der kan være lette smerter og øget lysfølsomhed i ca. 3 dage efter operationen. I disse dage dryppes med smertestillende og antibiotiske dråber. I de følgende uger bruges inflamationshæmmende dråber og evt. kunstig tårevæske. Der skal påregnes kontroller efter 1,2,3,6 og 12 måneder. Efterbehandlingen kan påvirke det endelige resultat, og bør derfor overholdes nøje. Der bør være et interval på mindst en uge mellem operationerne på første og andet øje. Patienten modtager en skriftlig dryppe-vejledning efter operationen. På denne oplyses også telefonnummer til lægen, således at denne kan kontaktes ved evt. spørgsmål eller utryghed.

Komplikationer

Laseroperationen er med tiden blevet meget sikker, præcis og forudsigelig. Alligevel er operationen ikke risikofri, og som ved alle kirurgiske indgreb, kan der opstå komplikationer.

Foruden hvad der er nævnt under de enkelte behandlingsformer (PRK, LASIK og LASEK):

Enkelte patienter har unormalt mange smerter de første dage efter behandlingen, uden at der er tegn til noget abnormt. Ses meget sjældent ved få dages brug af moderne smertedæmpende dråber og en kontaktlinse.

Den mest frygtede komplikation er hornhindebetændelse, som kan medføre nedsat synsevne. Denne risiko forebygges ved omhyggelig sterilitet under behandlingen samt ved brug af antibiotiske øjendråber.

Efter laserbehandling kommer der hos alle en forbigående reaktion i hornhinde-vævet, såkaldt 'haze' Forandringen mærkes ofte ikke af patienten og forsvinder næsten altid fuldstændigt i løbet af 3-18 måneder.

Risikoen for en 'skæv' (excentrisk) behandling er meget stærkt reduceret ved brug af en 'eye tracker', som fastlåser laserbehandlingen omkring behandlingsaksen.

Nedsat mørkesyn modvirkes ved standardbehandlingen ved, at behandlingszonen tilpasses pupil-størrelsen i dæmpet lys. Ved supersyn-behandling opnår man, specielt ved nedsat lys, et bedre syn end ved standardbehandlingen.

Synssløring på grund af nedsat kontrastfølsomhed.

Ubalance mellem øjnene så længe kun et øje er behandlet.

Periodevise smerter på grund af løse hornhindeceller.

Reaktivering af tidligere herpes-infektion.

"Nedsmeltning" af hornhinden efter LASIK ved autoimmun-sygdomme.

Evt. vanskeligheder med kontaktlinsetilpasning, hvis der skulle være behov herfor, på grund af ændret hornhindeform.

Tab af behandlingseffekt: Hos langt de fleste er der et minimalt tab af behandlingseffekt, som man tager højde for ved dosseringen af operationen. Men i 10 af tilfældene, især hos personer med store korrektioner, kan effekten gå så meget tilbage, at en genbehandling kan blive nødvendig. En eventuel genbehandling er gratis indenfor et år fra første behandling.

Unøjagtig behandling: Ved korrektion af stærk nærsynethed og store bygningsfejl er træfsikkerheden nedsat. Dette skyldes, at behandlingen i sig selv medfører en påvirkning af hornhindens struktur, hvis omfang kan variere individuelt. I sådanne tilfælde kan man - hvis der er en realistisk mulighed for at korrigere til normalbrydning - behandle i 2 tempi: en primær lille underkorrektion og en finpudsning efter ca. 3 måneder, eventuelt med korrektion for supersyn.

Resultatet af behandlingen kan således hos den enkelte afvige fra det forventede, og et perfekt resultat kan ikke altid garanteres efter én behandling.

Økonomi

Priser (pr. 01.05.2006)

Almindelig PRK/LASEK - kr. 9.500,00 pr. øje

PRK/LASEK med Zyoptik (Supersyn) - kr. 13.500,00 pr. øje

Zyoptix-forundersøgelse uden efterfølgende laserbehandling - kr. 1.200,00 pr. øje

Der tages forbehold for prisændringer.

Der gives normalt ikke tilskud fra det offentlige sundhedsvæsen til behandlingerne.

Medlemsskab af "Danmark" gruppe 1, 2 eller 5+ (med operationsdækning).

I visse tilfælde nærsynethed over 8 dioptrier gives et tilskud på kr. 5.500,00 pr. operation.

Andre private forsikringsordninger berettiger til tilskud svingende fra lavere beløb til den fulde pris på behandlingen.

Almindelige spørgsmål og svar

Hvilke synsdefekter kan opereres?

Nærsynethed op til -8 dioptrier, bygningfejl op til 4 dioptrier og langsyneyhed op til +3 dioptrier. Selvom meget stærkt nærsynede eventuelt ikke kan korrigeres fuldtud, kan de opnå en meget bedre synskvalitet med tyndere briller eller kontaktlinser. Det er muligt at operere øjne, som på grund af en øjensygdom ikke har normal synsevne med briller eller kontaktlinser, men i disse tilfælde kan man ikke opnå normalt syn.

Kan jeg laserbehandles for at slippe af med læsebriller?

I visse tilfælde er det fordelagtigt at korrigere det ene øje til afstand og det andet til læsning. Mange lægger derefter slet ikke mærke til, at kun det ene øje ser skarpt i de to situationer.

Kan alle opereres?

Teoretisk kan nogle normaltbrydende øjne og alle øjne med en moderat nærsynethed opnå et bedre mørkesyn ved supersynsbehandlingen. I praksis tilbydes operation ikke til personer med normalt syn uden briller eller kontaktlinser.

Hvem kan have glæde af laseroperationen?

Alle med brydningsfejl indenfor de anbefalede ydergrænser. De pågældende bør have et stærkt ønske om at blive mindre afhængige af briller eller kontaktlinser og være villige til at acceptere de små risici, der er ved operationen.

Hvornår kan man blive opereret?

Man venter normalt med operation til brille- eller kontaktlinsestyrken ikke længere ændrer sig. Dette er oftest tilfældet i 21-års alderen. Hos nogle få sker der fortsat ændringer indtil 30-års alderen. I praksis er det optimalt, hvis styrken ikke har ændret sig mere end højst 0,5 dioptri de 2 seneste år.

Hvor lang tid skal der gå mellem operationen af første og andet øje?

Selvom det er muligt at operere begge øjne samtidig, fraråder vi dette. Vi foretrækker et interval på en til to uger mellem de to operationer.

Er der særlige forholdsregler inden operationen?

Både inden forundersøgelsen og inden selve operationen skal bløde kontaktlinser have været ude i mindst 2 uger og hårde kontaktlinser i mindst 4 uger, eventuelt et øje ad gangen, hvis brillernes styrke ikke er ajourført.

Er der forholdsregler efter operationen?

I de første måneder er der øget følsomhed for ultraviolet lys, Hvorfor solbriller er nødvendige i stærkt sollys, f.eks. på skiferier.

Er der risiko for synet ved operationen?

Laseroperation er med tiden blevet meget sikker, præcis og forudsigelig. Alligevel er operationen ikke risikofri. Den mest frygtede, men heldigvis sjældne komplikation er hornhindebetændelse, som kan medføre nedsat synsevne. Denne risiko forebygges ved omhyggelig desinfektion inden og sterilitet under behandlingen.

Kan effekten af behandlingen gå tilbage?

Hos langt de fleste er der et minimalt tab af behandlingseffekt, som man tager højde for ved dosseringen af operationen. Men i ca. 10 % af tilfældene, især hos personer med store korrektioner, kan effekten gå så meget tilbage, at en genbehandling kan blive nødvendig.

Er der andre komplikationer?

Efter laserbehandling kommer der hos alle en forbigående reaktion i hornhindevævet, såkaldt haze. Forandringerne bemærkes oftest ikke af patienten og forsvinder næsten altid fuldstændig i løbet af 3-18 måneder. Risikoen for en 'skæv' behandling er næste elimineret med brugen af *eye tracker*, som fastlåser laserbehandlingen omkring behandlingsaksen. Risikoen for nedsat mørkesyn modvirkes ved, at øjenlægen tilpasser behandlingeszonen til pupilstørrelsen i dæmpet lys. Derimod er der ingen reel risiko for blindhed, og senkomplikationer som f.eks. cancer er utænkelige.

Kan behandlingsresultatet modificeres i efterforløbet?

Ja. Den efterfølgende dråbebehandling kan medføre små justeringer af behandlingseffekten. Det er derfor vigtigt at overholde de foreskrevne kontroller.

Hvad mener tidligere patienter om operationen?

De fleste udtaler, at udgiften til operationen er de bedste penge, de nogensinde har givet ud.